New Psychedelic Revolution: Tilblivelsen af den visionære tidsalder

En modig udforskning af moderne psykedelisk kultur, dens historie og fremtid

• Undersøger 3 moderne psy-kulturarkitekter: kemiker Alexander “Sasha” Shulgin, mykolog-filosof Terence McKenna og visionær kunstner Alex Grey

• Undersøger brugen af microdosing i ekstremsport, psy-trance festivaloplevelsen og forholdet mellem egoet, enteogener og toksicitet

• Præsenterer en “Visionær kunsts historie”, fra dens rødder i forhistorien, til Ernst Fuchs og Wienerskolen for fantastisk kunst, til moderne psykedelisk kunst

Efter nedlæggelsen af et stort syrelaboratorium i 2001 dramatisk reducerede verdensforsyningen af LSD, syntes den psykedeliske revolution fra 1960'erne endelig at have udspillet sin rolle. Men det modsatte har faktisk vist sig at være tilfældet, og en psykedelisk renæssance er hastigt ved at opstå med stigningen i populariteten af transformative festivaler som Burning Man og BOOM!, tilbagevenden til positiv mediedækning af de potentielle fordele ved enteogener, og det voksende antal kendisser, der er villige til at indrømme fordelene ved deres egen personlige brug. Sammen med genoptagelsen af universitetsforskning, genoplivningen af psykedelisk filosofi og den stigende popularitet af visionær kunst markerer disse nye udviklinger begyndelsen på en verdensomspændende psykedelisk kulturel revolution, der er mere integreret i mainstream end modkulturoprøret i 1960'erne.

I sin seneste bog definerer James Oroc grænserne for det 21. århundredes psykedeliske kultur gennem indflydelsen fra dens tre hovedarkitekter -- kemiker Alexander Shulgin, mykolog Terence McKenna og visionær kunstner Alex Grey -- før han illustrerer en række facetter af denne “Anden Psykedeliske Revolution”, herunder brugen af microdosing i ekstremsport, det teknologisk kyndige psykedeliske samfund, der er opstået omkring transformative festivaler, og forholdet mellem egoet, enteogener og toksicitet. Dette bind præsenterer også for første gang en “Visionær kunsts historie”, der forklarer dens betydning for fremkomsten af visionær kultur.

Ved at udforske den praktiske rolle, som enteogener spiller i vores egoistiske og hektiske moderne verden, forklarer forfatteren, hvordan psykedeliske stoffer er kraftfulde værktøjer til at undersøge egoet og skyggen gennem den transpersonlige oplevelse. Ved at hævde, at en kulturel adoption af det enteogene perspektiv er den bedste chance, vores samfund har for at overleve, foreslår han derefter, at vores igangværende psykedeliske revolution -- nu et århundrede gammel siden den første syntese af et psykedelisk stof i 1918 -- tilbyder potentialet for fødslen af en ny Visionær Tidsalder.